21-07-2021 © AEJ. Vandmadrasser til søer i farestalde.

Formål.

Skabe et nyudviklet underlag til søer i farestalde, der kan skåne soen mod skader og beskytte smågrisene mod ihjel lægning og mod varmetab.
Det forventes at kunne arbejde med 3 modeller af vandmadrasser.
En til traditionelle farestier/ kassestier, hvor en særlig udformning gør at smågrisene kan beskyttes bedre, samtidig med at soen skånes bedre mod liggeskader.
Der ønskes også at arbejde med en model til nyere kassestier, hvor der kan indarbejdes innovative tanker ind omkring gulvudformningen i projekteringsfasen.
Der tredje og mest innovative model af vandmadrasser, med et visionært fremtidsperspektiv, ønskes udformet således at den passer til fremtidens faressystemer. Faresystemer med løsgående søer i flokke på op til 6-10 søer, i stabile grupper fra drægtighedsstalden. Denne model af vandmadras til søer, er udtænkt på en helt ny måde, således at den passer til et faresystem hvor soen kan forlade sin enkelte faresti, for en kortere periode, og vende tilbage til grisene ved næste diegivning.

Mål.

1. At skabe et produkt der kan halvere smågrisedødeligheden i farestalden, med udgangspunkt i bedre smågrisebeskyttelse og en so i bedre kondition, der uden ømhed i kroppen kan give mere mælk og herigennem passe smågrisene bedre.
2. Skabe en gulvmodel der passer til et nytænkt setup, hvor soen er i en gruppe i farestalden. Soen kan forlade enkeltstien og vende tilbage igen, for at ligge på det mest komfortable sted i systemet og die til smågrisene.

Forretningspotentiale.

Det økonomiske potentiale er stort for dem som udvikler en ny gulvmodel til farestalde. Alle de 3 nævnte modeller af vandmadrasser, vil give et virkeligt stort forretningsperspektiv på hjemmemarkedet og til eksport, hvor Danmark er kendt som leverandører af sikre løsninger i svinesektoren.

Behov.
Der er et stort behov for at forbedre gulvudformningen i stalde til diegivende søer. Det er lige som blot accepteret at der ikke kan videreudvikles på gulvområdet til søer generelt, det er en stor fejl. Der er kommet masser af nye muligheder og produkter.
Vi har ideen til udformningen af madrasserne det der mangler, er inddragelse af kapital og viden på området, omkring produktvalg og produktudvikling.

Kontakt.

Hvis du eller din virksomhed ønsker at deltage, så kontakt os for en snak om evt. aftale.